Decoupage

Historien

Decoupage er en gammel teknik, som allerede i 1700 tallets Venedig blev brugt for at kopiere lakarbejde fra det fjerne østen.

Man klippede ornamenter ud, for at decoupere dem på møbler, der som regel blev købt i og omkring Venedig.

Decoupage-kunstnere fra Venedig og omkringliggende områder var stærkt påvirket af Orienten og motiverne blev tilpasset datidens venetianske møbler.

I tiden omkring 1830  ”Den victoriansk-Romantiske tid” eksploderede interessen for decoupage. Det skyldtes at de første glansbilleder dukkede op. De var meget farvestrålende, romantiske og udstansede og derfor perfekte til decoupage.

Fra den periode stammer de bedst bevarede victorianske dekorerede æsker og skærmbrætter.

I 1800-tallet brugte man også papir i flere lag for at få en tredimensionel virkning. Ved at bruge denne teknik på billeder, udviklede man teknikken et trin videre.

I Italien kaldte man kunstarten  Art Povero (fattigmands kunst). I Frankrig hed det lacque pauvre (fattigmands-lakering) og i England  kaldte man det Japing fordi de kopierede genstande af træ, som kom fra Japan og Kina.

Decoupage forsvandt som modefænomen omkring første verdenskrig.

Min interesse for decoupage som kunstart, blev vakt  i forbindelse med research af 17 og 18 hundredtallets levevis og dragthistorie.

Mit arbejde med dragter og kostumer tager udgangspunkt i en historie som skal fortælles. Decoupage har på mange måder samme udgangspunkt, bare med et andet medie som udtryksform.